Hvorfor undervise i skønlitteratur?

 Af Marianne Oksbjerg

 

Æstetik og eksistens
Danskundervisningens læsning af skønlitteratur rummer et stort dannende potentiale. Det vil vist alle dansklærere, samt mange andre, gerne skrive under på. Forfatteren Josefine Klougart er i Politiken d. 1. januar 2014 citeret for at have sagt: ”Litteratur er grundforskning i, hvad det vil sige at være menneske, og ikke tungetale, der skal oversættes”.

Dette litteratursyn rummer en meget vigtig begrundelse for, at vores elever møder og arbejder med litteratur i danskundervisningen. Gennem arbejdet med litteraturens æstetiske former skal eleverne møde de eksistentielle, etiske og kulturelle problemstillinger, der er ved at være menneske. Disse problemstillinger skal eleverne ikke blot analysere og fortolke sig frem til, men også reflektere over, diskutere med hinanden, lære af og tage kritisk stilling til. Det er nemlig alt sammen med til at udvikle kompetencer, som er helt nødvendige for eleverne nu og her og i deres liv fremover.


De gode tekster

Som dansklærer oplever man stor arbejdsglæde ved at undervise i litteratur, når elevengagementet er stort og læringsudbyttet højt. Det er vigtigt at stræbe efter litteraturundervisning med stort elevengagement, og mange faktorer spiller ind, når det skal lykkes. Gode tekster er én af forudsætningerne. Grundige didaktiske overvejelser ligeså. Her skal et særligt element af den gode litteraturundervisning være i fokus, nemlig elevernes kompetencer til at reflektere, diskutere og tage selvstændigt stilling – deres kommunikationskritiske kompetence.


Et eksempel
”Jeg tror, at Palle P har fundet ud af, at det er bedre at have Jon end at have perlen.” Citatet er fra en elev i 2.a  på Elise Smiths Skole i Aarhus. Bemærkningen faldt en efterårsformiddag i 2013. Klassen var i gang med at læse Marianne Iben Hansens billedbog Palle P og perlen med tekst på rim og med illustrationer af Jon Ranheimsæter. Bogen handler om Palle, der bor alene og er lidt ensom. Da Palle finder en perle føler han sig lykkelig, men bliver hurtigt efter besat af tanken om at blive bestjålet. Han anskaffer sig det ene våben efter det andet, og kan ikke sove eller finde ro for sin frygt. Til sidst dukker drengen Jon op og de to drenge glemmer alt omkring sig i lykkelig leg med hinanden og alle våbnene, som heldigvis ikke er ladte.

Guidet godt på vej af Marianne Skovsted Pedersens ideer fra det forløb, hun har udarbejdet til bogen, kom klassen og jeg langt omkring og dybt ned i bogens tekst og illustrationer. Børnene var meget optagede af både teksten, der ligger rigtigt godt i munden, og illustrationerne, hvor især de mange våben virker dragende. Tekst og illustrationer blev endevendt og undervejs blev blandt andre disse spørgsmål undersøgt og diskuteret:

• Hvilke ting er du selv gladest for? Har du noget, som du er lige så glad for, som Palle P er for perlen?
• Hvad er du gladest for at lave i skolen? Hjemme?
• Hvad er forskellen på at være glad og være lykkelig?
• Er der nogle steder i bogen, hvor du tror, at Palle P er glad? Lykkelig? Hvorfor/Hvorfor ikke?
• Hvad gør dig lykkelig?

Forløbet afsluttede vi ved at hænge et langt fælles digt á la Palle P op på klassens dør. Hver elev bidrog til digtet ved at formulere noget, som de synes, at de selv var gode til og samtidig glade for. Forældre og andre besøgende i klassen, kunne så i en periode læse digtet og kommentere det.


Kommunikationskritiske kompetencer
Begrundelser for elevernes tekstarbejde er, at der trækkes linjer til deres eget liv, og at de i mødet med tekstens udsagn om, hvad det vil sige at være menneske, tager selvstændig stilling til væsentlige problemstillinger.

Kommunikationskritisk kompetence kan styrkes i danskfagets litteraturundervisning, som i alle andre områder af danskfaget. Dette sker ikke af sig selv, men kræver planlægning og bevidste valg af dansklæreren. Hvis fokus i undervisningen alene er på fx læseforståelse, personkarakteristik, intertekstualitet eller andre af fagets begreber, sker det ikke.  Begreber og træning bør sættes i et større perspektiv. Personkarakteristik af Palle P bør fx udfærdiges med det formål at nå til en dybere forståelse for, hvorfor  Palle P handler som han gør, så vi bedre kan lære af ham, sammenligne med og tage stilling til eget og andres liv.


De forhold, som eleverne skal tage selvstændigt stilling til i arbejdet med skønlitterære tekster, skal være væsentlige og give mening for eleven. Elevopgaver, hvor elever opfordres til fx at tage stilling til om de bedre synes om den fantastiske genre frem for den realistiske, kan være relevante i sammenhængen, men lægger i sig selv ikke op til at eleverne udvikler deres kommunikationskritiske kompetence. Hvis den selvstændige stillingtagen alene udfoldes i elevopgaver om snævert faglige kundskaber, vil eleverne ikke møde udfordringer ved at overveje åbne problemstillinger, undersøge egne og andres opfattelser af værdier og normer og selv tage stilling.


Dansklærerens pejlemærker ...
Som pejlemærker for litteraturundervisning med et kommunikationskritisk perspektiv, er disse kriterier væsentlige:

1. Der er fokus på, at måden teksten læses på indgår i en meningsfuld situation.
2. Eleverne skal undersøge det verdensbillede og de værdier, som kommer til udtryk i teksten.
3. Eleverne skal sammenligne verdensbilledet og værdierne med deres eget/egne.
4. Eleverne skal forholde sig kritisk og selvstændigt til den nye indsigt, de har fået.
5. Eleverne skal udtrykke deres egne selvstændige meninger.

Kriterierne skal forstås som pejlemærker og ikke en facitliste. Formålet er, at der i undervisningen holdes en faglig kurs, hvor eleverne læser tekster og arbejder med dem på forskellige måder, for at de i videst mulig omfang inspireres og gribes af fiktive verdener. De skal møde, opleve og udfordres af sansninger, tænkemåder og levevis. Eleverne skal styrke deres evne til refleksion, åbenhed over for andre måder at leve på og til at tænke og handle selvstændigt.

Foruden de væsentlige kriterier kræver det, at eleverne møder åbne spørgsmål, og at der er elementer af samarbejde i undervisningen. Teksttolkninger skal diskuteres, for eleverne skal netop ikke lære at overtage andres forståelser, men at forholde sig til teksters udsagn om verden på en kritisk og selvstændig måde.