Indtryk – udtryk – aftryk

Af Mette B. Westergaard



I en moderne og tidsvarende litteraturundervisning må der nødvendigvis arbejdes bevidst med litteraturlæserens indtryk, udtryk og aftryk. I MÆRKER går det receptive og det produktive hånd i hånd ud fra en forestilling om, at man bliver en bedre læser af fiktion ved selv at skrive fiktion og eksperimentere med sproget, fx at fastholde en bestemt novelles stilistiske træk og tema. Desuden udvider elevernes egen skriftlighed deres rum for refleksion og giver mulighed for, at alle kan tænke med på teksterne og deres mulige udsagn om verden.

Eleverne skal altså skrive både for at tænke og for at udtrykke sig om de indtryk, teksterne i MÆRKER giver dem. I forbindelse med flere skriftlige opgaver i materialet lægges der op til, at de tekster, eleverne producerer – de aftryk som de sætter – skal anvendes til noget og indgå i en meningsfuld kontekst – fx indgå i en udstilling eller en fælles tekstsamling.


Indtryk

Indtryk drejer sig i litteraturundervisningen om, at eleverne skal ’få øje på teksten’. Eleverne skal læse teksten, de skal tilegne sig den og igennem forskellige opgaver aktivere deres forforståelse. De skal i denne fase især dyrke tekstens stof linjerne. At læse teksten og få et indtryk af teksten kan ske på flere måder: læs alene, læs med makker, læs med instruktør, rollelæsning, få læst højt (lytteratur), læs med temalog, læs og tegn, læs med indlagte pauser, duet-læsning, langsom-læsning osv.

I indtryksfasen kan eleverne for netop at genskabe teksten og få hold på den fx gengive handlingen i en Pixton, lave referat-stafet, gå tæt på ordforrådet, dramatisere udvalgte steder fra teksten, lave konsekvensskema m.m.


Udtryk

Fasen med udtryk indebærer, at der i litteraturopgaverne dyrkes dét i teksten, der står mellem linjerne – fx kan tekstens tema granskes, og der kan sættes spot på hovedpersonens/-ernes udvikling via eksempelvis konsekvensskema, to-kolonnenotat, den varme stol osv.


Aftryk

Når eleverne kommer til aftryksfasen i litteraturarbejdet, drejer det sig specifikt om, at eleverne selv får mulighed for at sætte aftryk på forskellig vis; at de fx får samlet deres opdagelse om temaet op, at de bringes til at se og drøfte tematiske sammenhænge mellem forskellige tekster, at de får mulighed for at omskabe teksten, at de skal digte videre på teksten, eller at de selv skal skrive tekster i den samme genre og bruge dem til noget. De synlige aftryk, som eleverne selv sætter i forbindelse med litteraturarbejdet, kan selvfølgelig være fiktive tekster, som de selv skriver, men det kan også være aftryk i form af et venn-diagram, et tankebrev til læreren, en Glogster om temaet, en værdilinje osv.