Mærker

MÆRKER er en række tematisk strukturerede litteraturbøger til 3.-4. klasse og 5.-6. klasse. Arbejdsark til eleverne kan hentes gratis her på siden under "Ekstramaterialer", når du klikker på den enkelte titel. 

Litteraturen er mærker sat af en forfatter, og teksterne kan afsætte mærker i den læser, der tager livtag med dem. Det kræver en danskundervisning, hvor eleverne inviteres til at være på mærkerne. Undervisningen skal sikre, at eleverne bider mærke i litteraturen – at de tager stilling til sprog, værdier og holdninger. De skal diskutere, udvikle deres kritiske sans og lære at stille spørgsmål til teksterne og deres egen virkelighedsopfattelse. Kort sagt skal eleverne lære selv at sætte mærker.


Kommunikationskritiske kompetencer i dansk

I MÆRKER bliver eleverne ansporet til at bringe deres egne værdier og holdninger i spil som en del af fællessamtalerne og makkeropgaverne omkring de læste tekster. Forløb rundes af med elevpræsentationer/-udstillinger/-produkter, der har andre modtagere end klassen selv.

Materialet lægger op til en vekselvirkning mellem at læse, tænke, tale, skrive og være kreativ omkring temaet fx med inddragelse af digitale værktøjer – dog hele tiden med fokus på, at det er litteraturen, der er i centrum.

Fakta

  • Antal materialer5
  • Klassetrin3. klasse - 6. klasse