Skrivningen – en integreret del af litteraturarbejdet

Skrivning bruges på mange forskellige måder i arbejdet med teksterne i MÆRKER. Grundlæggende kan vi inddele elevernes skrivning i materialet i tre forskellige typer - navngivet efter deres overordnede formål.


Skrivning som læsestøtte

Skrivning er et uvurderligt redskab til fastholdelse og forståelse af læst stof. Der findes et utal af konkrete udmøntninger af denne type skrivning: Man kan tage stikord, navngive afsnit, lave handlingslinjer eller fx skrift-spionere på særligt vigtige elementer ved teksten. Netop det sidste dyrkes, når eleverne i Mærkelige dage bliver bedt om at føre en spionlog, mens de læser teksten om Cykel-Ursula. De skal altså nedskrive det, der gør dette til en mærkelig dag. En af fordelene ved en sådan brug af skrivning som læsestøtte er, at eleverne lærer at læse med et formål.


Skrivning som støtte for tænkning

Denne type skrivning har en egenværdi som en del af en tænkeproces. Det egentlige produkt er altså ikke skriften, men de erkendelser, eleven gør sig undervejs i skrivningen. Når eleverne fx som intro til temaerne i MÆRKER bliver bedt om at tænkeskrive sig frem til deres egne erfaringer på feltet, er det altså med henblik på at aktivere deres forforståelse og personlige motivation – skriften på papiret bliver efterfølgende ligegyldigt.

En sådan type skrivning skaber også bedre betingelser for, at eleverne mere kvalificeret kan deltage i de mundtlige aktiviteter. I MÆRKER findes sådanne skriftlige elevopgaver i fx Ind i temaet.


Præsenterende skrivning

Den sidste type skrivning er den, der skal præsentere et indhold for andre læsere end eleven selv. Udover et interessant og vedkommende indhold bliver korrekt brug af skriftsproget naturligvis et væsentligt succes-parameter. Klassens digtsamling om ugens dage i Mærkelige dage gennemføres som en præsenterende skriveproces, hvor produktet skal leve op til helt klassiske skriftkrav om genrekendskab, grafisk opsætning og retskrivning.

Det gøres klart fra begyndelsen i alle MÆRKER-bøgerne, at eleverne skal bruge det, de lærer ved at arbejde med temaet til at frembringe noget – fx en billedudstilling, en billedfortælling, en kort novelle, en fælles digtsamling etc. Litteraturarbejdet skal først og fremmest kvalificere eleverne, så de kan skabe produkter, de selv er tilfredse med. Samtidig skal det afspejle det, de har lært og de refleksioner, de har gjort sig i forbindelse med arbejdet. Produktet fungerer derved også som en evaluering af arbejdet.

I Stor, større og størst lægges der fx op til i afsnittet Vi skriver ud af temaet, at eleverne selv skal skrive en tekst, som indeholder flere af de komponenter, som de har undersøgt. Ved selv at prøve kræfter med fiktionsskrivning udvikles elevernes sans for litteratur. I Barske brødre skal eleverne fx ”bruge forløbet til at lave en udstilling, en samling af billedfortællinger og klassens fælles tekstsamling med ulykkeshistorier. Undervejs skal I tænke over og tale om relationer mellem søskende i det hele taget og i forhold til jeres eget liv.”